Elever_Next_Asger_Ladefoged_Ritzau_Scanpix
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix (Arkiv)

AE:
Skyder vi i virkeligheden for lavt, når vi spår om mangel på 100.000 faglærte?

9. sep. 2021 13.39
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]
Årsagen til manglen på faglærte i 2030 skal primært findes i, at store generationer af faglærte går på pension, mens små generationer af nyuddannede kommer ind. Samtidig kan den grønne omstilling betyde, at vi får brug for endnu flere smede, elektrikere og montører, end vi ellers regnede med.

I en artikel fra Ritzau bragt på A4 retter en professor i forvaltning og en økonom en kritik af en fremskrivning, vi i AE har foretaget. Fremskrivningen viser, at vi kan komme til at mangle cirka 100.000 faglærte i 2030.

Bent Greve og Jan Rose Skaksen mener ikke, at man så præcist kan sige, hvordan arbejdsmarkedet ser ud om otte-ni år. De fremhæver, at automatisering og robotter fylder mere og mere, hvilket betyder, at fremskrivninger som vores ikke holder vand.

LÆS OGSÅ: Danmark mangler unge faglærte: Løsningen ligger i storbykommunerne

Det er rigtigt, at der naturligvis er usikkerheder forbundet med at lave den slags fremskrivninger – især for beskæftigelsen, altså hvilke job vil der være på arbejdsmarkedet. Hvor mange vil der være, og hvad betyder uforudsete, kommende kriser for jobskabelsen?

Sagen er bare den, at manglen på faglærte i 2030 primært kommer til at skyldes ændringer i arbejdsstyrken – og altså ikke beskæftigelsen. 90.000 ud af de knap 100.000 manglende faglærte i 2030 skyldes ændringer i arbejdsstyrken. Vi kan nemlig se på danskernes uddannelsesmønster, at færre får en erhvervsuddannelse i disse år, og store generationer af faglærte går på pension i de kommende år. Det er der stor sikkerhed forbundet med.

LÆS OGSÅ: Hummelgaard om jobcentrenes fremtid: Vi skal se på, om opgaverne er fordelt rigtigt

Så er der delen med robotter og automatisering. Vi har antaget i vores fremskrivning, at automatiseringen af arbejdsmarkedet fortsætter i samme tempo som de sidste tre årtier. Der er altså taget højde for øget automatisering og øget brug af robotter.

Samtidig har OECD aflivet myten om, at robotterne kommer og tager vores jobs. Forskningen tyder i højere grad på, at mens nogle jobfunktioner bliver automatiseret, bliver andre funktioner mere efterspurgte.

Hvor industriteknikeren måske tidligere havde en del gentagne arbejdsgange på fabriksgulvet, bliver de manuelle arbejdsgange nu overtaget af en robot, som industriteknikeren så i stedet skal betjene, kontrollere eller reparere.

Grøn omstilling trækker yderligere op

Noget, vi imidlertid ikke har med i vores beregninger, er betydningen af den grønne omstilling.

De mange, store og nødvendige investeringer, der skal foretages over de kommende år, må klart forventes at skabe masser af arbejde til for eksempel smede, elektrikere og montører, der skal sætte ladestandere op til el-biler langs vejene, samle og vedligeholde flere og flere vindmøller eller opsætte solcelleanlæg rundt omkring på bygninger og marker.

LÆS OGSÅ: Minister henter inspiration i 1930'ernes folkeskole for at skabe flere faglærte

Så måske skyder vi i virkeligheden for lavt, når vi siger knap 100.000 for få faglærte i 2030?

Fremskrivninger af økonomi og beskæftigelse er som nævnt forbundet med usikkerheder, og forudsætningerne for beregningerne kan ændre sig, fordi samfundet ændrer sig, og fordi den næste krise pludselig rammer.

Alligevel synes vi, der er god grund til at lave fremskrivninger af, hvordan eksempelvis arbejdsstyrken og beskæftigelsen udvikler sig. For de viser en tendens, som politikerne og arbejdsmarkedets parter kan navigere nogenlunde efter.

Sikkert er det: Vi får en massiv mangel på faglært arbejdskraft i de kommende år.