LR pixel

Analyse:
Derfor er beløbsgrænsen blevet en brandvarm kartoffel

20211015-095909-3-1920x1280we
Personalemangel på bl.a. hoteller og restaurationer har ført til krav om lempelse af udlændinges adgang til det danske arbejdsmarked. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
13. jan. 2022 06.00
Ordet “beløbsgrænsen” er et af de mest omdiskuterede i dansk beskæftigelsespolitik pt. En del af årsagen er, at det er en ordning, der ikke stiller andre krav end en årsløn, som virksomhederne skal kunne betale. Det kan gøre den både effektiv og farlig, hvis den sænkes.

Arbejdsudbuddet skal øges. Så langt er røde partier, blå partier, fagbevægelsen og arbejdsgiverforeningerne mere eller mindre enige. 

LÆS OGSÅ: Hvordan kan 3.600 indere og ukrainere nogensinde blive et problem på det danske arbejdsmarked?

Det store sværdslag handler om, hvilket værktøj i kassen, der kan tages i brug: Beløbsordningen, positivlisten og fast track-ordningen kan bruges, hvis man vil øge adgangen til udenlandsk arbejdskraft.

Derudover er der muligheden for at få de cirka 90.000, der i dag er ledige i Danmark, i beskæftigelse. Dertil skal lægges 14,5 millioner ledige i EU-medlemslandene, som mere eller mindre frit kan tage arbejde i landet, ligesom også skattelettelser er et værktøj.

Allerede abonnent?

Glemt kodeord

Få adgang til

A4 Beskæftigelse

1 Bruger

4.849,-

OM ÅRET
(ex. moms)

Adgang til den nyeste viden om arbejdsmarkedet, forholdene på jobcentre, politik og forskning om beskæftigelse

Få adgang nu

3 Brugere

8.849,-

OM ÅRET
(ex. moms)
√
Adgang til dig og
2 kollegaer
√
Du er i gang på
2 minutter

Kun 2.949 per person/år

Få adgang nu

5 Brugere

12.849,-

OM ÅRET
(ex. moms)
Adgang til dig og
4 kollegaer til en stor
besparelse

Kun 2.569 per person/år

Få adgang nu
A4 Beskæftigelse
Allerede abonnent?

Glemt kodeord