20200210-100743-L-1920x1280we
EU-direktivet vil give en dobbeltret til barsel for danskere på offentlige ydelser, ligesom EU-borgere, der kommer til Danmark for at arbejde også vil få en udvidet ret til barsel. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Danske familiers barsel kan blive indskrænket for at lukke hul i loven

4. okt. 2021 07.12
Et EU-direktiv vil give EU-borgere, der arbejder i Danmark, mulighed for at tage barsel ni år efter barnets fødsel. Regeringen vil lukke hullet ved at indskrænke danske familiers barselsrettigheder.

Et smuthul i det EU-direktiv, der pålægger Danmark at øremærke barsel til begge forældre, betyder, at EU-borgere kan få barselsfordele i Danmark. Men lukker man hullet, kan det ramme danske forældre.

Det skriver DR.

LÆS OGSÅ: Sundhedsplejersker slår alarm: Glem ikke barnet i barselsdebat

Selvom regeringen indtil nu har forsikret Folketingets partier om, at retten til øremærket barsel vil være selvfinansierende, viser nye beregninger fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at det vil koste staten 2,9 milliarder kroner over de næste fire år at give lønmodtagere ret til ni ugers øremærket barsel. Derudover vil der være en fast ekstraregning på 220 millioner kroner hvert år fra 2026 og frem.

Den høje udgift skyldes, at man med EU-direktivet vil give en dobbeltret til barsel for danskere på offentlige ydelser, ligesom EU-borgere, der kommer til Danmark for at arbejde, også vil få en udvidet ret til barsel.

I Danmark har man nemlig ret til at holde sin barsel i ni år efter, at barnet er født, og da EU-direktivet specifikt giver lønmodtagere ret til øremærket barsel, kan studerende eller arbejdsløse, der allerede har holdt barsel én gang på SU eller barselsdagpenge, kræve at holde barsel igen, når de får et job.

Også EU-borgere kan nyde godt af reglen. Hvis de får et barn i hjemlandet og i løbet af de efterfølgende ni år får et job i Danmark, kan de kræve at holde øremærket barsel på enten danske dagpenge eller fuld løn, hvis det er aftalt i overenskomsten på deres arbejdsplads.

- Vi synes, det er helt håbløst, at det her direktiv overhovedet skal implementeres i dansk lovgivning. Men i særdeleshed er det håbløst, at vi skal finde penge til at finansiere, at ukrainere og polske arbejdere kan komme til Danmark og afholde barsel, siger politisk ordfører for De Konservative Mette Abildgaard til DR.

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) siger til DR, at han også er overrrasket over det hul i loven, som EU-direktivet vil medføre. Han og regeringen foreslår, at man begrænser retten ved at sige, at de ni ugers øremærket forældreorlov skal være brugt inden for det første år. Det vil dog også ramme danske forældre og indskrænke deres barselsmuligheder.

- Det vil betyde, at de får indskrænket deres rettigheder i forhold til orlovsdirektivet (de øremærkede uger, red.). For den anden barsel, vi har, vil man stadig kunne bruge ligesom i dag op til barnet fylder ni år, hvis vi bliver enige om det, siger Peter Hummelgaard til DR.