LR pixel

K-profil:
Mens erhvervslivet bløder, beundrer regeringen Arne-pensionen, der hiver raske ud af arbejdsmarkedet

Niels_FLemming_Hansen-Fotograf_Steen_Brogaard
Foto: Foto: Steen Brogaard/Folketinget
23. jun. 2022 06.30
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

TAK, MEN NEJ TAK! Selvom Mette Frederiksen – formentlig af taktiske årsager – flirter med tanken om en regering henover midten i dansk politisk, så skal hun ikke gøre sig forhåbninger om konservativ deltagelse.

Vi vil ikke indgå i en regering over midten – for vi ønsker en borgerlig regering. Det kan den aldrig blive med Mette Frederiksen og co. med roret.

LÆS OGSÅ: K-profil: Beskæftigelsen buldrer derudaf – bare ikke i det private!

For selvom dansk økonomi i de kommende år vil være præget af økonomisk smalhals som følge af blandt andet de kraftigt forøgede forsvarsudgifter, verdensøkonomien i krise og inflation, så vil regeringen føre en uansvarlig økonomisk politik.

Det er selvfølgelig alvorlige udfordringer, som vi er nødt til at løse sammen. I mit parti er vi pragmatiske. Vi er borgerlige stemmer, der arbejder. Det er uanset, hvordan regeringen ser ud, for det giver de stabile vilkår, som Danmark har brug for.

I DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI takker vi nej tak til et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet, som er uambitiøse og hæmmer vores vækst og velfærd. Og i særdeleshed et stort nej til regeringens aftaler og lovgivning, som hæmmer dansk økonomi og gør hverdagen sværere for den enkelte dansker.

Jeg kan godt forstå, at dansk erhvervsliv føler sig trådt over tæerne. For mens de står i stampe og bløder fra åbne sår, insisterer regeringen på at vidt og bredt om, hvor godt, det går
Niels Flemming Hansen, beskæftigelsesordfører for Det Konservative Folkeparti

Regeringen har tidligere forsøgt at håndtere forhandlinger om udenlandsk arbejdskraft. Noget useriøst og uambitiøst. Det var klamphuggeri, at regeringen var villig til at forhandle i lige præcis fire dage, før den gav op og satte et lovforslag til afstemning. Velvidende om, at der ikke var flertal for det.

Jeg kan godt forstå, at dansk erhvervsliv føler sig trådt over tæerne. For mens de står i stampe og bløder fra åbne sår, insisterer regeringen på at vidt og bredt om, hvor godt, det går. Det er hovedløst spin.

TAL FRA DANSK ERHVERV viser, at mangel på medarbejdere koster erhvervslivet 49 milliarder kroner.

Hvad gør regeringen? De fortsætter med at sidde på deres hænder og beundre, hvordan Arnepensionen hiver raske ud af arbejdsmarkedet i en tid, hvor virksomhederne akut mangler flere hænder
Niels Flemming Hansen, beskæftigelsesordfører for Det Konservative Folkeparti

Hvad gør regeringen? De fortsætter med at sidde på deres hænder og beundre, hvordan Arnepensionen hiver raske ud af arbejdsmarkedet i en tid, hvor virksomhederne akut mangler flere hænder. Hvad med, at regeringen kom i arbejdstøjet og indkaldte til de forhandlinger, som vi har efterspurgt siden januar?

LÆS OGSÅ: Så mange har nu fået ret til Arne-pension

For os står det klart. Mette Frederiksens spinønske om en regering over midten er ren utopi.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].