20130515-090734-4-1920x1281we__1_
Flere lærepladser er en nødvendighed, hvis det danske system for faglærte skal blive ved med at fungere, skriver Mie Dalskov Pihl. På billedet her ses murerformand Morten Ritter, lærling Jason Struve Frear og murer Kim Landt fra Øens Murerfirma. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

For få praktikpladser truer vores anerkendte erhvervsuddannelsessystem

7. okt. 2021 10.47
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]
I Danmark uddanner vi vores faglærte i virksomhederne. Det system er anerkendt internationalt. Men manglen på lærepladser er massiv, og det er et problem for manglen på den rette arbejdskraft.

DET SENESTE ÅR er der indgået over 50.000 aftaler om praktik, hvilket er rekordmange. Det viser, at det går godt på arbejdsmarkedet, og at nogle virksomheder gerne vil tage ansvaret på sig.

LÆS OGSÅ: Lizette Risgaard til arbejdsgivere: I skylder flere praktikpladser

En del af årsagen til den gode udvikling er, at man oven på et sløjt første halvår af 2020 grundet coronasituationen indførte et løntilskud til de virksomheder, der oprettede nye lærepladser i slutningen af 2020. Det satte gang i oprettelsen af nye lærepladser. Men alt er ikke godt nyt.

Virksomhederne siger, at de mangler arbejdskraft. Det harmonerer ikke godt med, at mange unge ikke kan finde en praktikplads
Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker og projektchef, AE

10.000 mangler praktikplads

Cirka 10.000 unge mangler stadig praktikplads. Det er alt for mange. Ikke kun fordi det betyder, at mange unge ikke kan komme videre med deres uddannelse, men manglen på lærepladser er også alt for høj, når man ser på, hvor godt det går på arbejdsmarkedet og i økonomien som helhed. Virksomhederne siger, at de mangler arbejdskraft. Det harmonerer ikke godt med, at mange unge ikke kan finde en praktikplads.

Lige nu er manglen på lærepladser faktisk nogenlunde på niveau med situationen i 2012-2013, altså før beskæftigelsen begyndte at stige efter finanskrisen. Arbejdsmarkedet vendte i 2013, men manglen på lærepladser er stadig på samme niveau.

LÆS OGSÅ: HK-formand: Lad elever i skolepraktik konkurrere med virksomheder

Det er brandærgerligt, at vi stadig står og mangler så mange lærepladser. Praktikpladserne er det, der gør de danske erhvervsuddannelser så stærke og attraktive, når vi sammenligner os med andre. Uden de praksisnære erfaringer fra arbejdspladserne fungerer vores erhvervsuddannelser ikke optimalt.

Vores system fungerer kun, hvis der er lærepladser nok. Det er der ikke i øjeblikket. Mange unge bremses i deres uddannelse. Andre er i skolepraktik (som jo ikke skal være løsningen i gode tider!)
Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker og projektchef, AE

Et system, der er værd at passe på

I Danmark har vi et erhvervsuddannelsessystem, der er værd at værne om. Det understreger tal fra Eurostat, som vi i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har analyseret i en ny rapport.

Tre danske styrker:

  • Vi uddanner til beskæftigelse. 84,5 procent af nyuddannede faglærte er i beskæftigelse inden for de første tre år, hvilket er knap 7 procentpoint over EU- gennemsnittet. I andre lande kæmper de altså med at få unge faglærte i job sammenlignet med os i Danmark.
  • En del af erhvervsuddannelsen foregår ude i virksomhederne. Det giver en praksisnærhed, hvor man uddannes i det, der foregår i virksomhederne med de maskiner, værktøj, arbejdsgange og den teknologi, der rent faktisk bruges. Vi er dermed i familie med lande som Tyskland, Holland og Schweiz. Omvendt er det langt fra lande som Belgien, Finland og Italien, hvor langt færre – nogle steder faktisk ingen – elever er på en virksomhed som en del af deres uddannelse.
  • Erhvervsuddannelserne giver adgang til videregående uddannelser. I en del europæiske lande er det meget få elever på erhvervsuddannelserne, der får adgang til videregående uddannelser. Det gælder for eksempel Norge, Sverige og Island. I Danmark kan 76 procent af eleverne vælge at læse videre efter endt
    erhvervsuddannelse.

I europæisk sammenhæng er vores erhvervsuddannelser enormt gode. De giver høj jobsikkerhed, praksisnærhed og muligheder for at læse videre.

LÆS OGSÅ: Mette F. med klar appel til erhvervsskoleelever: - Gå ud og stem

Men vores system fungerer kun, hvis der er lærepladser nok. Det er der ikke i øjeblikket. Mange unge bremses i deres uddannelse. Andre er i skolepraktik (som jo ikke skal være løsningen i gode tider!).

Lige nu skriger mange arbejdsgivere på kvalificeret arbejdskraft, og på den lidt længere bane kommer vi til at mangle tusindvis af faglærte. Derfor er der al god grund til at få løst lærepladsproblemet.

Uden lærepladser bliver det vanskeligt at sikre tilstrækkeligt med faglært arbejdskraft.

Om skribenten:

Mie Dalskov Pihl er chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, hvor hun primært laver analyser på uddannelsesområdet.