20210421-155150-L-1920x1280we
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hoteller og restauranter må afvise gæster

4. okt. 2021 08.38
Manglende hænder betyder, at landets hoteller og restauranter må afvise gæster.

Når sultne eller trætte gæster vil have mad eller et værelse på landets restauranter og hoteller, er det ikke altid muligt.

Hoteller og restauranter kæmper lige nu med at finde arbejdskraft nok og må derfor afvise gæster. Det skriver Finans.

LÆS OGSÅ: Mangel på arbejdskraft i mange EU-lande: - Måske ikke den redningskrans, vi håber

I september oplevede 82 procent af hotellerne og 65 procent af restauranter, caféer og barer, at manglen på arbejdskraft begrænsede deres produktion, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

- Vi står i en situation lige nu, hvor der er masser af energi til at løbe tingene i gang, men der er ikke nok hænder og fødder til at imødekomme efterspørgslen, siger Bjørn Bøje Jensen, der er erhvervskundechef i Nordea, til Finans.

Samtidig betyder manglen på hænder og stigende råvarepriser, at kunderne skal have flere penge op af lommen, når de spiser på restaurant eller overnatter på hotel.

Ejer af Krogs Fiskeretstaurant, Restaurant Maven og Cholon Thomas Gaarde siger til Finans, at han er glad for den store efterspørgsel. Men han er samtidig ærgerlig over at skulle afvise gæster. Han har valgt at lukke en af sine restauranter om mandagen, fordi han ikke har kokke nok.