LR pixel

Debat:
Hjemløse skal ud af jobcentrene

Ask_Svejstrup_formand_SAND_redigeret
Foto: SAND – De hjemløses landsorganisation
12. maj 2022 06.15
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

SET MED HJEMLØSES ØJNE, ER JOBCENTERET sat i verden for at sørge for, at kontanthjælpen kommer til tiden. Når den ikke gør det, og den i forvejen katastrofale økonomi er ved at tage pippet fuldstændig fra en, er der som regel ikke åbent for henvendelser på jobcenteret.

Hjemløse og andre udsatte har ikke noget valg. De er afhængige af serviceniveauet på jobcenteret, der helt bevidst er meget lavt, og en flok medarbejdere, der kæmper med alt for store sagsbunker
Ask Svejstrup, sekretariatsleder SAND

Og hvis der er åbent, kan man ikke få en løsning på problemet, men blot en besked om, at sagen undersøges og at man ikke kan sige, hvornår pengene så kan komme til udbetaling.

Temadebat: Fremtidens jobcentre

Debatten om fremtidens jobcentre har fået ny luft under vingerne den seneste tid. Arne-pensionen skal finansieres med 1,1 milliarder kroner fra den kommunale beskæftigelsesindsats, manglen på arbejdskraft er akut, ligesom regeringens reformudspil kan få konsekvenser for, hvilke opgaver jobcentrene fremover skal løse.

Men skal jobcentrenes rolle nytænkes? Og i så fald hvordan? Det har A4 Beskæftigelse spurgt en række aktører om.

Deltagere i debatserien:

Karina Sørensen, beskæftigelsesfaglig medarbejder i Viborg
Niels Flemming Hansen, beskæftigelsesordfører Det Konservative Folkeparti
Jakob Bigum, landsformand for Foreningen af Socialchefer i Danmark
Pernille Vermund, formand Nye Borgerlige
Mads Bilstrup, formand Dansk Socialrådgiverforening
Lene Roed, formand HK Kommunal
Henrik Møller, beskæftigelsesordfører Socialdemokratiet
Torsten Gejl, politisk ordfører Alternativet
Merete Monrad, lektor og forsker Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, AAU
Ask Svejstrup, sekretariatsleder SAND – De hjemløses landsorganisation
Rasmus Duus, konsulent på beskæftigelsesområdet i Videnscenter om handicap

Hvis din arbejdsgiver gav dig denne besked, hvis der var bøvl med udbetalingerne, tror jeg hurtigt du ville finde dig et nyt arbejde. Men hjemløse og andre udsatte har ikke noget valg. De er afhængige af serviceniveauet på jobcenteret, der helt bevidst er meget lavt, og en flok medarbejdere, der kæmper med alt for store sagsbunker.

LÆS OGSÅ: Jobcenterchef efter 7 år i frikommune: Drop samtaleguides og tjeklister

Oven i det, har medarbejderne ofte ikke en relevant uddannelse, hvilket gør det svært for dem at bruge de mange muligheder, lovgivningen giver, endsige overholde de rettigheder, borgeren faktisk også har.

TIL TRODS FOR DE ÅBENLYSE PROBLEMER, er det også jobcenteret, der har handleplansforpligtelsen. Det vil sige ansvaret for at udsatte borgere får tilbudt og evenutelt udarbejdet en handleplan, som koordinerer de mange forskellige indsatser, der er for borgeren. Handleplanen er et hjælpeværktøj for kommunen til at inddrage den hjemløse i arbejdet med at få lagt en god plan for at komme videre i livet; få identificeret de behov, der er for hjælp, få prioriteret rækkefølgen af støtteforanstaltninger og indsatser og få dem eksekveret.
Men er der noget jobcentrene er gode til, er det at tænke binært. De tænker i ja/nej kategorier frem for helheder. Læseren må selv gætte på, hvilken tilgang der er den bedste set med hjemløseøjne.

Hvorfor skulle kommunen pludselig kunne lave et grundigt handleplansarbejde, når det altid har haltet med at få lavet handleplaner til udsatte borgere?
Ask Svejstrup, sekretariatsleder SAND

Paragraf 141 handleplaner, som det retteligt hedder, har altid været til diskussion. Lovgiverne har opfundet handleplanerne for netop at sikre en koordinering af indsatser for udsatte borgere, der kan have svært ved at finde vej i kommunernes bureaukratiske jungle, men kommunerne synes ikke forpligtet til at bruge dem. I alle de hjemløseinitiativer, der har været siden handleplanernes fødsel, har socialministeriet eller tilsvarende altid bedt kommunerne om at få lavet de handleplaner. Andelen af hjemløse, der har fået en handleplan, er da også gået op gennem årene. Men det har været med armen vredet om på ryggen, at kommunerne har gjort det.

I den nyligt vedtagne aftale på hjemløseområdet – Aftale om etablering af fonden for blandede byer – forudsættes det, at kommunerne laver en handleplan for hjemløse på herberger. Kommunen skal på grund af handleplanen finde en egnet bolig, vurdere hvilken type bostøtte og omfanget af den, før borgeren kan forlade herberget.

LÆS OGSÅ: Analyse: Derfor er afbureaukratisering af beskæftigelsesområdet utopi

Det kræver, at de laver en handleplan, der vel og mærke laves med inddragelse af borgeren, hvor borgerens ønsker og behov tilgodeses. Men hvorfor skulle kommunen pludselig kunne lave et grundigt handleplansarbejde, når det altid har haltet med at få lavet handleplaner til udsatte borgere?

En væsentlig årsag til, at kommunerne ikke ønsker at lave handleplaner, er netop lovgivningens ord om, at borgeren skal spille en aktiv rolle i målene i handleplanen og i valget af indsatser for at nå målene. Det kan blive en dyr affære for en kommune, hvis der både skal misbrugsbehandling, psykiatrisk behandling, pensionsafklaring, gældssanering, massiv bostøtte, etableringshjælp og boligindskud til for at realisere den hjemløses mål.

Den hjemløse siger nej til at få udarbejdet en handleplan af selvsamme årsag: De synes ikke, at kommunerne leverer på de ønsker, den hjemløse har til kommunen om at visitere til relevante indsatser. Endnu engang oplever de, at kommunen kræver og straffer, frem for at motivere og levere.

LÆS OGSÅ: Frikort til udsatte borgere fortsætter: 'Giver værdi at få løn og være del af et fællesskab'

Hvis aftalen om etablering af fonden for blandede byer skal give det resultat, aftalen stiller os i udsigt, ”flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed”, som det hedder i underoverskriften, skal der laves om på kommunens måde at gå til handleplanerne på. Jobcentrne har bevist, at de ikke magter opgaven. Der skal en anden og mere helhedsorienteret tilgang til, for at få handleplanerne til at være et brugbart redskab og spille den rolle, som de både er tiltænkt i lovgivningen og i den højt besungne hjemløseaftale.

For at give aftalen de bedste mulige levekår, bør hjemløse flyttes ud af jobcenteret og over i et andet regi, som har forudsætningerne for at tænke helhedsorienteret, involvere borgeren aktivt og skabe brugbare løsninger.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].