Karina_S__rensen_besk__ftigelsesfaglig_medarbejder_Viborg_Kommune
Karina Sørensen, beskæftigelsesfaglig medarbejder i Viborg Foto: Privat

Jobcenter-ansat:
Jeg beskyldes for umenneskelighed og skrankepaveri

10. mar. 2022 06.15
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

JOBCENTRENES ROLLE, NYTTE OG FREMTID har allerede været genstand for mange diskussioner, og der findes nok ikke en institution i det danske velfærdssystem, som er fanget mellem så mange forskelligartede krav og forventninger som netop jobcentrene.

Temadebat: Fremtidens jobcentre

Debatten om fremtidens jobcentre har fået ny luft under vingerne den seneste tid. Arne-pensionen skal finansieres med 1,1 milliarder kroner fra den kommunale beskæftigelsesindsats, manglen på arbejdskraft er akut, ligesom regeringens reformudspil kan få konsekvenser for, hvilke opgaver jobcentrene fremover skal løse.

Men skal jobcentrenes rolle nytænkes? Og i så fald hvordan? Det har A4 Beskæftigelse spurgt en række aktører om.

Deltagere i debatserien:

Karina Sørensen, beskæftigelsesfaglig medarbejder i Viborg
Niels Flemming Hansen, beskæftigelsesordfører Det Konservative Folkeparti
Jakob Bigum, landsformand for Foreningen af Socialchefer i Danmark
Pernille Vermund, formand Nye Borgerlige
Mads Bilstrup, formand Dansk Socialrådgiverforening
Lene Roed, formand HK Kommunal
Henrik Møller, beskæftigelsesordfører Socialdemokratiet
Torsten Gejl, politisk ordfører Alternativet
Merete Monrad, lektor og forsker Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, AAU
Victoria Velasquez, beskæftigelsesordfører Enhedslisten

Jeg forventes som ansat at være henholdsvis vejleder, hjælper, støtte, kontrollant og administrator. Jeg beskyldes fra forskelligt hold for lige dele af slaphed, kynisme, umenneskelighed, mangel på konsekvens, skrankepaveri og uværdig opførsel. Der er et gammelt ordsprog, der lyder, at man ikke kan både blæse og have mel i munden. Dette ordsprog har der ikke altid været den store opmærksomhed på fra de folketingspolitikere, der frem til i dag har defineret jobcentrenes opgaver.

Jobcentrene er på mange måder den kommunale verdens svar på hovedbanegården. Her samles trådene, især for borgere med komplekse problemstillinger
Karina Sørensen, beskæftigelsesfaglig medarbejder i Viborg

Har jobcentrene så en fremtid i dette miskmask af krav og forventninger? For mig er det korte svar et klokkeklart ja. Der er i dag i jobcentrene oparbejdet en bred viden i forhold til jobcentrenes kerneopgave; at hjælpe ledige og sygemeldte (tilbage) i arbejde samt at skaffe arbejdskraft til virksomheder, og der ville være stor risiko for betydeligt dårligere resultater inden for alle aspekter af denne vigtige opgave, hvis denne indsats skulle spredes i atomer mellem flere forskellige offentlige og private aktører.

LÆS OGSÅ: Københavnske jobcentre er bedre end deres rygte, men én gruppe skiller sig ud

Jobcentrene har i dag kompetencer, der spænder fra at håndtere en massefyring i forbindelse med en virksomhedslukning og til at afklare muligheden for førtidspension for en handicappet ung. Dette er en mangefacetteret viden, der kun vanskeligt vil kunne genskabes, hvis den først splintres.

ER DET IKKE NOGET ROD at have så forskellige opgaver samlet ét sted? Ikke for mig. En høj kvalitet i løsningen af begge opgaver fordrer elementer af samme faglighed – beskæftigelsesfagligheden. Du skal have beskæftigelsesfagligheden med både for at kunne håndtere en massefyring og en pensionssag.

For de fleste er førstnævnte nok forståelig nok. Hvis du skal hjælpe den arbejder videre, som har oplevet at få sin arbejdsplads flyttet til Østen, så er kendskab til behov og muligheder på arbejdsmarkedet alfa og omega, men kendskabet til arbejdsmarkedets behov, uddannelsessystemet og støttemuligheder i lovgivningen er ikke mindre væsentlig i en sag om mulig førtidspension. Jeg hører tit det argument, at førtidspensionssager skal afgøres på et lægeligt skøn alene, men jeg mener, at det er at stille ganske urimelige krav til vores læger, at de ud over kendskabet til kirurgiske og medicinske behandlinger også skal være velbevandrede i muligheder for fleksjob, personlig assistance og revalidering.

Det er her beskæftigelsesfagligheden kommer ind. Der findes naturligvis mennesker med så alvorlige sygdomme eller handicaps, at det umuliggør en tilknytning til arbejdsmarkedet og fordrer en førtidspension. Men der findes også mange med handicaps, som ikke ønsker sig andet end et job, som de kan varetage på deres betingelser, og hvor de både kan tjene deres egne penge og være en del af et arbejdsfællesskab.

LÆS OGSÅ: Jobcenterledere: Kritikken af jobcentre er for unuanceret

Jobcentrene er på mange måder den kommunale verdens svar på hovedbanegården. Her samles trådene, især for borgere med komplekse problemstillinger. Her sidder sagsbehandleren med ansvaret for at koordinere på tværs. Det betyder, at jobcenterets medarbejdere ikke kun har en høj specialiseret viden om eget fagområde. Vi har også en bred viden om, hvordan velfærdssamfundet generelt er skruet sammen og er i stand til at rådgive borgere om, hvilke andre instanser der med fornuft kan inddrages for at afhjælpe de problemer, man nu står med ud over ledighed eller sygdom, hvad end det så er misbrugsproblematikker, psykisk sygdom, familiemæssige udfordringer eller ensomhed. Det er ikke problemer, vi er sat i verden for at løse, men vi kan være bindeleddet til dem, der kan hjælpe.

Du kan som menneske på mange forskellige måder og på flere stadier i livet blive udfordret på din tilknytning til arbejdsmarkedet og have behov for hjælp til at komme tilbage på sporet. Derfor kan et velfungerende jobcenter ikke undværes hverken nu eller i fremtiden
Karina Sørensen, beskæftigelsesfaglig medarbejder i Viborg

MAN KAN GODT HAVE den politiske grundholdning, at der lægges for meget vægt på arbejdslivet i vores samfund, at vi i vores del af verden baserer for meget af vores selvbillede på vores placering på arbejdsmarkedet. Men nu er det engang et faktum, at vi har bygget et samfund op, der er grundlagt på en befolkning med en meget høj erhvervsfrekvens, og derfor er muligheden for tilknytning til arbejdsmarkedet både for den enkelte og for samfundet af afgørende både identitetsmæssig og økonomisk betydning. Derfor bliver den del af velfærdssamfundet, der beskæftiger sig med beskæftigelse, et knudepunkt. Du kan som menneske på mange forskellige måder og på flere stadier i livet blive udfordret på din tilknytning til arbejdsmarkedet og have behov for hjælp til at komme tilbage på sporet. Derfor kan et velfungerende jobcenter ikke undværes hverken nu eller i fremtiden.

LÆS OGSÅ: Debatten raser om jobcentrenes fremtid: Ansat beskriver en 'uskøn kampagne' mod dem

Vi møder i jobcentrene mennesker i alle faser af tilværelsen og med alle typer problemer. Vi oplever mange og ofte modsatrettede politiske krav, og vi oplever, at borgerens forventninger til et serviceniveau ikke altid ligger inden for de politisk udstukne rammer, men vi fungerer, vi leverer, og den ene undersøgelse efter den anden viser, at vi både på resultater og borgertilfredshed er langt bedre end vores rygte. Det siges, at ingen kan både blæse og have mel i munden, men hvis jeg skulle prøve at finde nogen, som kunne, ville jeg lede efter en ansat på et jobcenter. Vi har nemlig øvet os mest.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].