LR pixel

Jobcenter-ansat:
Folketinget misforstår jobcentrenes opgaver

Karina_S__rensen__2_
20. jun. 2022 10.28
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

PÅ FOLKEMØDET DELTOG JEG i en debat med blandt andre formanden for Folketingets beskæftigelsesudvalg Bjarne Laustsen om jobcentrenes fremtid. Det var en spændende debat, der på mange måder fremhævede den afgrundsdybe afstand mellem Christiansborgs opfattelse af virkeligheden og den, vi har ude i kommunerne.

LÆS OGSÅ: Beskæftigelsesrådmand: "Helt skævt, at jobcentre bliver målt på processer og ikke på effekter"

Når Bjarne Laustsen fx kan sige, at jobcentrene kun har to opgaver - at sikre virksomhederne arbejdskraft og at opkvalificere de ledige, der mangler kvalifikationerne, som virksomhederne mangler - så er det ikke en afspejling af min og mine kollegers hverdag. Jobcentrene har over tid udviklet sig til velfærdssamfundets hovedbanegård. Alle tog passerer her, og med det mener jeg, at det er sagsbehandleren i jobcenteret som i de fleste tilfælde er borgerens koordinerende sagsbehandler, når det drejer sig om borgere med problemer ud over ledighed.

Opgaver, der ikke løses andre steder, havner uvægerligt hos os, for vi er den instans, som skal være i kontakt med borgerne. For mange andre er det en kan-opgave. Senest har man set dette ved modtagelsen af de store strømme af ukrainske flygtninge, hvor det i hvert fald i min – og sikkert også i mange andre kommuner – er jobcentrene, der står med koordineringen ikke bare i forhold til at få ukrainerne i arbejde, men også i forhold til at give dem noget at leve af indtil da, give dem noget at bo i, lære dem dansk og tage sig af børnene, mens forældrene går i skole.

Jobcentrene har over tid udviklet sig til velfærdssamfundets hovedbanegård
Karina Sørensen, beskæftigelsesfaglig medarbejder i Viborg

Når jobcentrenes fremtid er et aktuelt emne at tage op på årets Folkemøde, skyldes det blandt andet den aktuelle debat om, hvem der bedst håndterer indsatsen for arbejdsløse på dagpenge i første del af ledighedsperioden. Bjarne Laustsen sagde i debatten, at beslutningen om dette bundede i en ideologisk kamp.

Så kan jeg jo godt tænke, at jeg og mine kolleger har tabt kampen på forhånd, for vi er ikke i debatten af ideologiske grunde. Vores argumenter er baseret på noget så uideologisk som vores oplevelser fra hverdagen. Vi kan se, at vi i jobcentrene har en god kontakt med de lokale virksomheder, og at denne kontakt kan noget, som de stærkt centraliserede a-kasser ikke kan. Og vi oplever, at jobcentre og a-kasser ikke er hinandens modsætninger.

Debatindlægget fortsætter efter billedet

Karina Sørensen (i midten) til debat på Folkemødet på Bornholm. Foto: Karina Sørensen

ET HELT ANDET PROBLEM med diskussionen om ansvaret for de ledige er, at det jo først og sidst kommer til at handle om penge. Regeringen mangler stadig den største del af finansieringen af Arne-pensionen, og den skal jobcentrene levere. Her bliver Folketingets fejlopfattelse af jobcentrenes opgaver virkelig et problem, for hvis man tror, at de ledige på dagpenge er vores eneste opgave, så kan jeg godt forstå, at man tror, at der er mange penge at spare ved at flytte denne opgave over til nogen, der tilbyder at løse den ”gratis”.

Man kommer bare på ingen måde til at spare det ønskede beløb ved at flytte dagpengemodtagerne. Hvad kommer der så til at ske? Som jeg sagde på Folkemødet, så kommer grønthøsteren til at køre bagefter, og der må spares på jobcentrenes andre opgaver som at hjælpe handicappede i arbejde, støtte virksomheder og sygemeldte i, at den sygemeldte fastholder kontakten til sin arbejdsplads, skabe det gode match mellem den langtidsledige kontanthjælpsmodtager og de virksomheder, der mangler arbejdskraft og ikke umiddelbart kan få øje på det i borgerne på kanten samt mange, mange flere.

Det undrer mig, at dette aspekt i regeringens spareplan ikke får mere opmærksomhed i den offentlige debat om jobcentrenes fremtid. Især når regeringens med sit seneste forlig ”børnenes kontanthjælpsreform” har fremsat en masse løfter om forbedringer. Hvilke medarbejdere er det, der skal føre disse forbedringer ud i livet, når grønthøsteren er færdig med at køre?

DET BEDSTE, JEG TOG med mig fra debatten med Bjarne Laustsen, var en grundlæggende oplevelse af, at han ønsker det bedste for de ledige – nemlig at de kommer i arbejde. Det er nemlig en ambition, han deler med alle ansatte på jobcentrene. Jeg stillede flere spørgsmål i debatten, som jeg ikke fik svar på, men som jeg imod al hidtidig erfaring håber på at få opklaret i den videre debat om min og mine kollegers arbejdsplads.

Og så håber jeg bare ikke, at svaret bliver mere oplysende end det, som han gav, da han i debatten blev spurgt, hvorfor regeringen dog havde valgt, at man netop havde valgt at hente den første del af besparelsen til Arne-pensionen på ungeområde: ”Det er jo et valg, man har truffet”. Jeg håber, de næste valg, Folketinget træffer bliver klogere.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].