LR pixel

Hjemløse:
Hvorfor ikke fjerne 225-timersreglen, når nu man forsimpler kontanthjælpssystemet?

Ask_Svejstrup_formand_SAND_redigeret
Foto: SAND – De hjemløses landsorganisation
27. jun. 2022 06.15
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

DET ER ALTID POPULÆRT at tale om "tabere" og "vindere", når der landes nye aftaler, og den nye kontanthjælpsaftale er da også udråbt til "børnenes reform".

Temadebat: Et nyt ydelsessystem

Der er nu landet en politisk aftale om fremtidens kontanthjælpssystem. A4 Beskæftigelse har spurgt en række aktører, hvad de mener om aftalen, og hvordan et nyt ydelsessystem i deres optik burde udformes.

Foreløbige deltagere i temadebatten:

  • Ask Svejstrup, sekretariatsleder i SAND - De hjemløses landsorganisation
  • Kira West, formand for Rådet for Socialt Udsatte
  • Alexander Grandt, vicedirektør Cevea
  • Mads Lundby Hansen, cheføkonom Cepos
  • Fini Beilin, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening
  • Lizette Risgaard, formand Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører SF
  • Karina Sørensen, beskæftigelsesfaglig medarbejder i Viborg Kommune
  • Hans Andersen, beskæftigelsesordfører Venstre
  • Lene Roed, formand HK Kommunal
  • Mads Bilstrup, formand Socialrådgiverne
  • Niels Flemming Hansen, beskæftigelsesordfører Konservative

For hjemløse og andre lavindkomstgrupper er der dog også gode takter. Først og fremmest er det tonerne om, at selvom man er fattig, skal man ikke udskammes. Det viser sig på flere måder. Der gives bedre ferierettigheder, og man skal ikke længere hæve sin pension – hvis det ellers er muligt – når man er på kontanthjælp.

Kommissionsformand: Afskaf pseudo-job til de ledige

Det er også positivt, at det gøres mere enkelt at arbejde lidt uden at blive modregnet i kontanthjælpen. Grundtanken fra det sociale frikort er blevet overført til kontanthjælpssystemet. Det er gjort, tolker jeg, i en erkendelse af, at det kan være svært at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor skal der en gradvis indslusning til, og man skal ikke bare bruge pisk, men også gulerod for at få det til at ske. På de lave kontanthjælpssatser – som f.eks. ungeydelse - kan du tjene 5.000 kroner om måneden uden modregning, mens du på den højere sats må tjene 2.500 kroner om måneden uden modregning. Det er positivt, at tankerne om en gradvis indfasning vinder indpas som den eneste farbare løsning.

Den indførte ’afklaringsret’ giver til gengæld god mening i SAND's øjne. Alt for mange parkeres på kontanthjælp. Nu tager man skeen i den anden hånd og forsøger at motivere kommunerne til at bruge lovgivningen på området aktivt og konstruktivt
Ask Svejstrup, sekretariatsleder i SAND – De hjemløses landsorganisation

TIL GENGÆLD KAN DET UNDRE, at 225-timersreglen ikke er fjernet, som Ydelseskommissionen ellers foreslog, og SAND ønsker. Da den blev indført, virkede det ret tilfældigt hvem, der blev underlagt reglen. Selv oplagte førtidspensionskandidater gik ikke nødvendigvis fri af kravet. Det virker omsonst ikke at fjerne en bureaukratisk og svært håndterbar regel, når man nu er i gang med at forsimple tingene og tilmed vender incitamentsstrukturen om på ét område.

Den indførte "afklaringsret" giver til gengæld god mening i SAND's øjne. Alt for mange parkeres på kontanthjælp. Nu tager man skeen i den anden hånd og forsøger at motivere kommunerne til at bruge lovgivningen på området aktivt og konstruktivt. Borgeren får en ret til at søge om fleksjob eller ressourceforløb. Kommunen får samtidig en pligt til årligt at genvurdere, om en borgers sag skal behandles af rehabiliteringsteamet i kommunen.

LÆS OGSÅ: Få overblikket: Her er de mest centrale pointer i ny aftale om kontanthjælp

Det er et kæmpe skridt i den rigtige retning. Tilbage står kun spørgsmålet, om det vil gøre den store forskel i praksis. Rehabiliteringsteamsene har i forvejen travlt – nu får de endnu mere travlt – og er endnu mere afhængige af at have nogle fagligt kompetente medarbejdere, der kan lave det forberedende arbejde. Det vil kræve en betydelig opkvalificering af medarbejderne.

Aftalen forbigår en grundlæggende diskussion af, hvorfor boligstøtte og særlig støtte (§34-støtte) ikke skal spille en større rolle for at give kontanthjælpsmodtagere mulighed for at bosætte sig i ”dyrere” lejligheder, end de egentlig har råd til. Priserne på lejeboliger er stigende, ”Ghettoloven” mindsker stadig kommunernes mulighed for at anvise borgere billige almennyttige boliger. Det forsøger man at lave om på i aftalen om "Fonden for blandede byer", hvor der er afsat 10 milliarder kroner til at lave mere blandede byer.

Det er uforståeligt, at man i denne aftale ikke understøtter andre politiske initiativer ved at ændre reglerne for boligstøtte og få blandet befolkningssammensætningen mere. Betalelige boliger til lavindkomstgruppen er og bliver en mangelvare. Aftalen om "Fonden for blandede byer" er tidsbegrænset og slet ikke omfattende nok til at løse problemet. Der eksisterer stadig væsentlige strukturelle barrierer for at sikre boliger til lavindkomstgrupperne. De største ligger andre steder end i kontanthjælpssystemet, men det undskylder ikke forligspartierne for ikke at have indtænkt oplagte løsningsmuligheder i denne reform af kontanthjælpen.

Man kunne fra politisk side også have valgt at forsimple tingene væsentligt ved blot at fjerne de fattigdomsskabende ydelser og forhøje kontanthjælpen, så man gav flere borgere en mulighed for at leve et værdigt liv
Ask Svejstrup, sekretariatsleder i SAND – De hjemløses landsorganisation

Med indkomsttrappen skal stadig være en bagstopper for, hvor meget man kan få i samlede ydelser. Her ligger måske også en del af forklaringen på, hvorfor man ikke bruger boligstøtten og §34 støtten som aktive værktøjer til at placere udsatte borgere i den dyre del af den almene boligmasse. Det ville netop kræve, at der ikke var noget loft over støtten til husleje.

I Norge har men adskilt deres svar på kontanthjælp i to dele. Den ene del er betaling til husleje, og den anden del er til andre leveomkostninger. Herved bliver huslejens størrelse ligegyldig for borgeren, kommunerne får et stærkt incitament til at få bygget billige boliger og man kan placere udsatte borgere, hvor det skal være.

LÆS OGSÅ: Analyse: Kontanthjælpsaftalen er en kæmpe sejr for Hummelgaard

Den tænkning savner jeg i dette udspil. Især set i lyset af påståede politiske ambitioner om at sikre en blandet beboersammensætning i byerne, og de store problemer vi har med at anvise udsatte borgere en bolig i et ikke-ghettokvarter.

Men man kunne fra politisk side også have valgt at forsimple tingene væsentligt ved blot at fjerne de fattigdomsskabende ydelser og forhøje kontanthjælpen, så man gav flere borgere en mulighed for at leve et værdigt liv og fik alle ca. 40.000 børn i fattigdom løftet ud af fattigdom frem for at nøjes med 9.200.

Ambitionerne bør være større i forhold til at bekæmpe fattigdom, men vi er nået et skridt i den rigtige retning.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].