Lene_Roed_formand_HK_Kommunal_1650px
Foto: HK Kommunal

Debat:
Kritikken af jobcentre er præget af formodninger og fordomme

21. apr. 2022 06.15
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

JOBCENTRENE OG DERES MEDARBEJDERE kritiseres for at sanktionere for lidt, sanktionere for meget, aktivere for meget eller for at henvise for lidt. Kritikken i store dele af den offentlige debat stritter i alle retninger. Men går man kritikken efter i sømmene, viser den sig ofte at savne fagligt belæg og at være præget af løse formodninger og fordomme.

Temadebat: Fremtidens jobcentre

Debatten om fremtidens jobcentre har fået ny luft under vingerne den seneste tid. Arne-pensionen skal finansieres med 1,1 milliarder kroner fra den kommunale beskæftigelsesindsats, manglen på arbejdskraft er akut, ligesom regeringens reformudspil kan få konsekvenser for, hvilke opgaver jobcentrene fremover skal løse.

Men skal jobcentrenes rolle nytænkes? Og i så fald hvordan? Det har A4 Beskæftigelse spurgt en række aktører om.

Deltagere i debatserien:

Karina Sørensen, beskæftigelsesfaglig medarbejder i Viborg
Niels Flemming Hansen, beskæftigelsesordfører Det Konservative Folkeparti
Jakob Bigum, landsformand for Foreningen af Socialchefer i Danmark
Pernille Vermund, formand Nye Borgerlige
Mads Bilstrup, formand Dansk Socialrådgiverforening
Lene Roed, formand HK Kommunal
Henrik Møller, beskæftigelsesordfører Socialdemokratiet
Torsten Gejl, politisk ordfører Alternativet
Merete Monrad, lektor og forsker Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, AAU
Victoria Velasquez, beskæftigelsesordfører Enhedslisten

Jeg tror ikke desto mindre, den mildt sagt tendentiøse dækning af beskæftigelsesindsatsen har fungeret som bagtæppe for, at et Folketingsflertal har besluttet at finansiere den i øvrigt udmærkede Arne-pension via en besparelse på 1,1 milliarder kroner på jobcentrene. Men det er simpelthen ikke seriøst politisk håndværk.

LÆS OGSÅ: Analyse: Derfor er afbureaukratisering af beskæftigelsesområdet utopi

Og milliardbesparelsen kan i hvert fald ikke været begrundet i, at jobcentrene og dens medarbejdere ikke leverer den politisk efterspurgte vare. De udfører nemlig ganske loyalt præcist det, christiansborgpolitikerne i detaljer har bedt dem om. Måling efter måling dokumenterer, at langt hovedparten af vores erhvervsliv og det store flertal af borgere i den grad kvitterer for jobcentrenes indsats. Samlet set løfter jobcentrene den politisk udstukne opgave ganske godt.

Vi skal væk fra et system, der i udgangspunktet er baseret på mistillid. For langt hovedparten af borgerne vil simpelthen bare gerne have et arbejde
Lene Roed, formand HK Kommunal

Men det er også åbenlyst, at det system, politikerne ganske detaljeret har skruet sammen, på mange måder er sandet til i regler og bureaukrati, fordi det i årevis er knopskudt uden, at nogen har saneret undervejs. Medarbejderne i beskæftigelsesindsatsen oplever dagligt, at systemkrav prioriteres på bekostning af den tid og de indsatser, der kunne gøre en yderligere forskel for de ledige. Derfor hilser vi den varslede nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, der er fulgt i kølvandet på besparelsen, velkommen som en kærkommen lejlighed til at starte forfra.

HELT AFGØRENDE ER DET for det første, at vi fremover møder borgeren med en langt højere grad af tillid og tiltro. Vi skal væk fra et system, der i udgangspunktet er baseret på mistillid. For langt hovedparten af borgerne vil simpelthen bare gerne have et arbejde. Jobcentret skal være mindre myndighed og endnu mere samarbejdspartner for borgere og virksomheder.

LÆS OGSÅ: Magtfuld kommissionsformand blæser til kamp mod beskæftigelsesregler

Men den tillid, medarbejderne gerne udviser, og den tiltro til borgerne, man som udgangspunkt har, modarbejdes i dag ofte af de lovgivningsmæssige krav. En stor del af første samtale går med at oplyse borgeren om de mange konsekvenser, det kan have, hvis man ikke samarbejder. Det opleves af mange borgere som en slet skjult trussel, og gør, at medarbejderne starter bagud på point med relationen. Hvorfor ikke bruge digitale værktøjer til oplysningsdelen, nu hvor flertallet af ledige alligevel skal gøre brug af selvbetjeningsløsninger?

FOR DET ANDET er det bydende nødvendigt, at beskæftigelsesindsatsen styres af færre centrale proceskrav. Borgerne skal have individuelle løsninger fremfor at leve op til systemkrav, der skærer alle over én kam uanset situation og geografi. Mere borger, mindre system! Idéen om, at alle borgere i en bestemt målgruppe skal kastes ned i de samme rammer for samtaler og indsatser, har overlevet sig selv.

HK Kommunal foreslår derfor, at alle centralt fastlagte proceskrav afløses af en lokal forankring i den enkelte kommunalbestyrelse. Lokalpolitikerne fastsætter i forvejen det lokale serviceniveau og kender deres borgere og virksomheder langt bedre end politikerne på Slotsholmen.

ENDELIG - FOR DET TREDJE - SKAL morgendagens beskæftigelsessystem kunne tilbyde borgere og virksomheder langt flere digitale løsninger, der har åbent 24/7. Løsningerne skal altid suppleres med mulighed for en personlig samtale, for det digitale kan kun stå helt alene for de få. KL har fremlagt et ambitiøst digitaliseringsudspil, hvor jobparate ledige får mulighed for at bruge en palet af muligheder online fremfor de lovfæstede fysiske samtaler. Brugt rigtigt vil den slags tilbud kunne rykke flere ledige hurtigere i nyt job, fordi rådgivningen bliver mere individuel og vedkommende. Samtidig vil det frigøre ressourcer hos medarbejderne, der så kan prioritere dem til de borgere, der har størst behov.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].