LR pixel

Lizette Risgaard:
Kontanthjælp skal være et springbræt til arbejde

Lizette_Risgaard_formand_FH_Pressefoto_Jesper_Ludvigsen_FH_1920px
Foto: Jesper Ludvigsen, FH
29. jul. 2022 06.30
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
Mennesker på kontanthjælp skal hurtigt og effektivt hjælpes videre. Og samtidig motiveres til at tage ordinære timer. Det kan aftalen om et nyt kontanthjælpssystem bidrage til. Men det kræver, at kommunerne for alvor kommer i arbejdstøjet. Først hermed bliver systemet et reelt, midlertidigt sikkerhedsnet.

KONTANTHJÆLPSSYSTEMET ER EN AF GRUNDPILLERNE i den danske velfærdsmodel. Det skal fungere som et midlertidigt økonomisk sikkerhedsnet, der griber mennesker, hvis alt andet slår fejl. Det kan være lønmodtagere, der bliver ramt af sygdom eller ulykke, eller unge, der har en svær start på livet på grund af vanskelige opvækstvilkår eller et handicap. 

Temadebat: Et nyt ydelsessystem

Der er nu landet en politisk aftale om fremtidens kontanthjælpssystem. A4 Beskæftigelse har spurgt en række aktører, hvad de mener om aftalen, og hvordan et nyt ydelsessystem i deres optik burde udformes.

Foreløbige deltagere i temadebatten:
Ask Svejstrup, sekretariatsleder i Sand - De hjemløses landsorganisation
Kira West, formand for Rådet for Socialt Udsatte
Alexander Grandt, vicedirektør Cevea
Fini Beilin, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening
Lizette Risgaard, formand Fagbevægelsens Hovedorganisation
Mads Lundby Hansen, cheføkonom Cepos
Karsten Hønge, politisk ordfører SF
Karina Sørensen, beskæftigelsesfaglig medarbejder i Viborg Kommune
Hans Andersen, beskæftigelsesordfører Venstre
Lene Roed, formand HK Kommunal
Mads Bilstrup, formand Socialrådgiverne
Niels Flemming Hansen, beskæftigelsesordfører Konservative

Derfor er det vigtigt for os alle, hvordan systemet er indrettet. Regeringen har indgået en aftale om et nyt kontanthjælpssystem, og jeg vil slå ned på fire elementer.

Godt med fokus på hurtigere afklaring

Mange unge og voksne hænger fast i kontanthjælpssystemet i årevis uden at få den hjælp, de har brug for. Ofte med det resultat at problemerne vokser og bliver mere komplekse, og at de kommer længere væk fra arbejdsmarkedet. I dag har knap halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne været på kontanthjælp i mere end tre år.

LÆS OGSÅ: Få overblikket: Her er de mest centrale pointer i ny aftale om kontanthjælp

Jeg er derfor glad for, at der med aftalen om et nyt kontanthjælpssystem bliver indført en ret til hurtig afklaring. Den skal forpligte kommunerne til at hjælpe deres borgere videre inden for to år.

Jeg havde dog gerne set, at retten til afklaring gjaldt for alle aldersgrupper, og ikke kun borgere fra 30 år og opad. Vi har et særligt stort ansvar for de mange unge, der slås med sociale, faglige eller helbredsmæssige udfordringer.

Hvis vi skal sikre, at udsatte børn og unge får en uddannelse og kommer ind på arbejdsmarkedet i stedet for at havne i kontanthjælpssystemet, skal kommunerne leve op til deres ansvar og sikre, at flere unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse
Lizette Risgaard, formand FH

Det er desuden længe at skulle vente to år på en afklaring. For mange borgere vil to år i ’venteværelset’ betyde, at problemerne bliver større og værre, og at motivationen for at komme i arbejde eller uddannelse daler. FH har tidligere foreslået en mere ambitiøs afklaringsgaranti på 12 måneder.

Styrkede økonomiske incitamenter kan ikke stå alene

Det er positivt, at kontanthjælpsmodtagernes muligheder for at tage ordinært arbejde uden modregning forbedres. Det vil øge de økonomiske incitamenter til at tage ordinære timer og at starte i de såkaldte småjobs, der med tiden kan blive til flere timer. Der er gode erfaringer med, at ’rigtigt’ arbejde, hvor man får et større ansvar, giver selvtillid, kompetencer og øger motivationen og dermed kan være en vej til selvforsørgelse.

LÆS OGSÅ: Coronakrisen øger kløften mellem handicappede og arbejdsmarkedet: 'Vi er bekymrede'

Men det kræver, at kommunerne bringer de mange eksisterende opkvalificeringsmuligheder, handicapkompenserende ordninger og anden støtte i spil. Kun på den måde kan det blive en god oplevelse for såvel borger som virksomhed. Det kræver også, at virksomhederne i højere grad åbner dørene og tager et samfundsmæssigt ansvar for dem, der har behov for særlige hensyn, så flere kan blive en del af fremtidens arbejdskraft.

Vigtigt stop for tilbagekøb af pension

Jeg er særligt glad for, at kontanthjælpsmodtagernes muligheder for at fastholde deres pensionsopsparing bliver forbedret. Det er helt urimeligt, at lønmodtagere, der er så uheldige at havne på kontanthjælp, skal tvangshæve og leve af deres pension, inden de kan få hjælp. Selv hvis de kommer ind på arbejdsmarkedet igen, vil de have svært ved at spare pension op, der kan sikre dem en ordentlig økonomisk overgang fra arbejde til pensionstilværelsen.

Der er således mange gode elementer i aftalen om et nyt kontanthjælpssystem, men kommunerne skal for alvor i arbejdstøjet, hvis de gode intentioner skal føres ud i livet til gavn for de kontanthjælpsmodtagere, der har hængt fast i systemet i mange år.

Bedre vilkår før børn

Derudover er det vigtigt, at der med aftalen er et tydeligt fokus på at sikre bedre vilkår for børnene. Samlet set får 40.000 børn bedre vilkår, og omkring 10.000 børn bliver løftet ud af lavindkomstgruppen. Samtidig får flere børn mulighed for at blive en del af fællesskabet gennem et aktivt fritidsliv. Det har både stor betydning for den barndom, de får, men også for resten af livet.

Vi ved, at en opvækst i fattigdom sætter markante spor i voksenlivet. Hvis man oplever fattigdom i barndommen, kan mange se frem til en lavere indkomst, en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet og en kortere uddannelse i voksenlivet. Derfor er det så vigtigt at modvirke børnefattigdom.

LÆS OGSÅ: Analyse: Kontanthjælpsaftalen er en kæmpe sejr for Hummelgaard

Det er dog ikke nok. Hvis vi skal sikre, at udsatte børn og unge får en uddannelse og kommer ind på arbejdsmarkedet i stedet for at havne i kontanthjælpssystemet, skal kommunerne leve op til deres ansvar og sikre, at flere unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. FH har fx foreslået, at FGU bliver en valgmulighed efter grundskolen, og at erhvervsuddannelserne kan forlænges for de elever, der har særlige udfordringer med at gennemføre til tiden.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].