Mads_Bilstrup_Formand_Dansk_Socialr__dgiverforening_Foto_Lisbeth_Holten_1650px
Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening, foreslår en afklaringsgaranti, så ledige ikke fanges i årelange forløb på landets jobcentre Foto: Lisbeth Holten, Dansk Socialrådgiverforening

Socialrådgiver-formand:
Ingen skal sidde fast på kontanthjælp

28. mar. 2022 06.30
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
Selvom ledigheden er historisk lav, så er der stadig en gruppe borgere, som har været på kontanthjælp i årevis. Derfor foreslår Dansk Socialrådgiverforening en afklaringsgaranti. Den skal sikre hurtigere afklaring og bedre hjælp og støtte til de borgere, som har komplekse sociale og sundhedsmæssige problemer.

ANTALLET AF BORGERE PÅ KONTANTHJÆLP er historisk lavt. Danmarks Statistik har fulgt udviklingen i 15 år – og aldrig har tallet været lavere. Helt friske tal viser, at kun 95.400 er på kontanthjælp. Og af dem er kun 14.500 vurderet til at være jobparat eller åbenlyst uddannelsesparat – altså i stand til umiddelbart at varetage et job eller påbegynde en uddannelse.

Temadebat: Fremtidens jobcentre

Debatten om fremtidens jobcentre har fået ny luft under vingerne den seneste tid. Arne-pensionen skal finansieres med 1,1 milliarder kroner fra den kommunale beskæftigelsesindsats, manglen på arbejdskraft er akut, ligesom regeringens reformudspil kan få konsekvenser for, hvilke opgaver jobcentrene fremover skal løse.

Men skal jobcentrenes rolle nytænkes? Og i så fald hvordan? Det har A4 Beskæftigelse spurgt en række aktører om.

Deltagere i debatserien:

Karina Sørensen, beskæftigelsesfaglig medarbejder i Viborg
Niels Flemming Hansen, beskæftigelsesordfører Det Konservative Folkeparti
Jakob Bigum, landsformand for Foreningen af Socialchefer i Danmark
Pernille Vermund, formand Nye Borgerlige
Mads Bilstrup, formand Dansk Socialrådgiverforening
Lene Roed, formand HK Kommunal
Henrik Møller, beskæftigelsesordfører Socialdemokratiet
Torsten Gejl, politisk ordfører Alternativet
Merete Monrad, lektor og forsker Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, AAU
Victoria Velasquez, beskæftigelsesordfører Enhedslisten

Udgangspunktet er altså, at det går rigtigt godt. Når der er gang i økonomien og job at få, så finder rigtigt mange et arbejde. Socialrådgiverne – og vores andre kolleger – i jobcentrene laver et stort og vigtigt arbejde med at yde rådgivning, vejlede og finde det rette match mellem den ledige og det ledige job.

LÆS OGSÅ: Eksperter om sygemeldtes mistrivsel på jobcentret: Kommunerne har fejlet

Ikke alle er inviteret til festen

Men selvom det går rigtigt godt for de fleste, så er der stadig en gruppe på ca. 71.000 mennesker tilbage i kontanthjælpssystemet, som sidder fast, fordi de ikke får den rigtige indsats. Det er de mennesker, som har komplekse problemer. De mangler ikke bare et arbejde – de er også syge, fysisk eller psykisk, de kan have problemer med misbrug, have en rigtig dårlig skolegang bag sig og have et ringe netværk. En tidligere undersøgelse har vist, at hver femte på kontanthjælp har været anbragt i løbet af barndommen.

Selvom det går rigtigt godt for de fleste, så er der stadig en gruppe på ca. 71.000 mennesker tilbage i kontanthjælpssystemet, som sidder fast, fordi de ikke får den rigtige indsats
Mads Bilstrup, formand Dansk Socialrådgiverforening

Over 40.000 har været på kontanthjælp i mere end et år og mere end 20.000 i over fem år. På trods af, at langt de fleste af dem faktisk gerne vil, så er der altså en gruppe af borgere, som vi ikke lykkes med at hjælpe. Og det er hamrende dyrt – både for samfundet og for den enkelte.

Giv ledige en afklaringsgaranti

Som socialrådgivere møder vi de borgere i jobcentrene. Og vi ved fra vores egen praksis og fra flere projekter, at det er muligt at gøre kontanthjælp til den midlertidige ydelse, som den er tænkt som, og dermed undgå de lange forløb, hvor borgerne får det dårligere.

Derfor foreslår vi en afklaringsgaranti.

LÆS OGSÅ: KL om beskæftigelsesområdet: - Vi har et system, der er styret af regler og ikke af god ledelse

Garantien består i, at borgeren har ret til at få foretaget en vurdering af arbejdsevnen på det grundlag, som foreligger (tidligere afprøvede tiltag, lægelige dokumenter og lignende) samt ret til, at der bliver truffet en afgørelse om det videre forløb. Det kan for eksempel være en vurdering af, om borgeren er i målgruppen for revalidering, fleksjob, et ressourceforløb eller om borgeren har brug for at blive hjulpet ud af arbejdsmarkedet med en førtidspension.

Vi tror på, at det kan lade sig gøre. Det kræver, at vi har tid til mødet med den enkelte borger. Tid til at forberede samtale, sætte os ind i komplicerede forløb, opbygge tillid og samarbejde med borgeren – og så lægge en plan, der tager fat på de barrierer, som står i vejen mellem borgeren og arbejdsmarkedet. Det er også nødvendigt med tæt samarbejde og tid til koordinering med f.eks. psykiatri, genoptræning, handicapafdelingen og børne- og familieafdelingen. Det er en umulig opgave, hvis man sidder med ansvaret for langt over 100 borgere.

LÆS OGSÅ: Jobcenterledere: Kritikken af jobcentre er for unuanceret

Derfor forudsætter en afklaringsgaranti investeringer – men det vil hurtigt blive en gevinst. Til glæde for den enkelte og til glæde for fællesskabet.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].