Henrik_M__ller_besk__ftigelsesordf__rer_S_Philip_Davali_Ritzau_Scanpix_1920px

S-ordfører:
Det lyder som en plade, der er gået i hak - men fremtidens jobcentre skal bestå af færre regler og mindre bureaukrati

28. apr. 2022 06.30
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

”FREMTIDENS JOBCENTRE skal bestå af færre regler og mindre bureaukrati.”

Det lyder som en plade, der er gået i hak. Siden Poul Schlüters regering i 1983 foreslog at forenkle den offentlige sektor med et moderniseringsprogram, har skiftende røde og blå regeringer haft den samme ambition.

Temadebat: Fremtidens jobcentre

Debatten om fremtidens jobcentre har fået ny luft under vingerne den seneste tid. Arne-pensionen skal finansieres med 1,1 milliarder kroner fra den kommunale beskæftigelsesindsats, manglen på arbejdskraft er akut, ligesom regeringens reformudspil kan få konsekvenser for, hvilke opgaver jobcentrene fremover skal løse.

Men skal jobcentrenes rolle nytænkes? Og i så fald hvordan? Det har A4 Beskæftigelse spurgt en række aktører om.

Deltagere i debatserien:

Karina Sørensen, beskæftigelsesfaglig medarbejder i Viborg
Niels Flemming Hansen, beskæftigelsesordfører Det Konservative Folkeparti
Jakob Bigum, landsformand for Foreningen af Socialchefer i Danmark
Pernille Vermund, formand Nye Borgerlige
Mads Bilstrup, formand Dansk Socialrådgiverforening
Lene Roed, formand HK Kommunal
Henrik Møller, beskæftigelsesordfører Socialdemokratiet
Torsten Gejl, politisk ordfører Alternativet
Merete Monrad, lektor og forsker Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, AAU
Victoria Velasquez, beskæftigelsesordfører Enhedslisten

I mellemtiden har jobcentrene udviklet sig til at blive et bureaukratisk kludetæppe. Vi har skiftevis indtaget ølkassen og råbt på mindre bureaukrati og krævet mere frihed, mens vi har sat os i Folketingssalen og krævet det modsatte.

Vi bruger altså næsten lige så meget på at administrere beskæftigelsesindsatsen, som vi bruger på selve de indsatser, der skal få ledige i arbejde
Henrik Møller, beskæftigelsesordfører Socialdemokratiet

Vi skal derfor tænke os godt og grundigt om, når vi gør os visioner om fremtidens jobcentre. Men målet forbliver det samme: Der skal være færre regler og mindre bureaukrati til fordel for faglighed og indsatser, som virker.

LÆS OGSÅ: Jacob Bundsgaard: Sæt beskæftigelsesområdet fri før ældreområdet

Bureaukratiet koster penge. Vi bruger cirka 13 milliarder kroner om året på den aktive beskæftigelsesindsats og driften i jobcentrene. Ikke alle penge bliver brugt på at fodre bureaukratiet. Men ifølge et notat fra KL fremgår det, at kommunerne bruger ca. 12.200 kroner på en borger om året (hvis vi antager, at der er cirka 1 million borgere i kontakt med jobcentrene om året). Men ud af de 12.200 kroner bruger jobcentrene 5.000 kroner på administration og 7.200 kroner på indsatser. Vi bruger altså næsten lige så meget på at administrere beskæftigelsesindsatsen, som vi bruger på selve de indsatser, der skal få ledige i arbejde.

VI VIL RIVE DET BUREAUKRATISKE kludetæppe fra hinanden, må vi derfor spørge os selv, om vi bruger pengene rigtigt?

Hvornår er det blevet en borgerlig mærkesag at forsvare bureaukratiet?
Henrik Møller, beskæftigelsesordfører Socialdemokratiet

Den diskussion har vi taget hul på med finansieringen af Arne-pensionen. Vi vil finansiere retten til at gå tidligere på pension for de mest nedslidte ved blandt andet at skære unødvendige og rigide proceskrav væk fra beskæftigelsesindsatsen. Øvelsen er blevet døbt nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, og det er bureaukratiet, som skal betale regningen. Vi indgik første delaftale i juni, og den handlede først og fremmest om at sikre en styrket og forenklet ungeindsats. For det giver god mening, at jobkonsulenterne skal bruge mindre tid på samtaler og mere tid på at tilrettelægge den rigtige indsats, med udgangspunkt i deres faglighed og kendskab til den unge.

LÆS OGSÅ: Sådan skal Arne-pensionen betales: Færre aktiveringstilbud og flere telefon-møder

DET UNDREDE MIG DERFOR OGSÅ, at en lang række borgerlige borgmestre gik til angreb på aftalen. Hvornår er det blevet en borgerlig mærkesag at forsvare bureaukratiet? De har kritiseret den for, at vi lader de unge betale for Arne-pensionen. I virkeligheden fjerner vi bare kravet om, at jobcenteret skal sende de unge i nyt aktiveringstilbud hver fjerde uge. Det erstatter vi med mere fleksible rammer, så den unge får tilbud om indsatser, der reelt bringer dem tættere på uddannelse, så de ikke bare får tilbud for tilbuddets skyld.

LÆS OGSÅ: Arne-pension skaber frygt for fyringer på jobcentre

Jeg tror grundlæggende på, at en god beskæftigelsesindsats afhænger mere af faglig frihed og lokal autonomi end af proceskrav og den pengepose, som de medfører. Fremtidens jobcentre skal i langt højere udstrækning tilbage til deres oprindelige formål; at give borgere en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Vi kan ikke ændre på det, der er gået forud for vores tid. Men vi skal læne os op ad erfaringerne og undgå at banke flere bureaukratiske hegnspæle op i forsøget på at bryde det ned. Hvis vi skal lykkes med det, så kræver det tålmodighed, grundige overvejelser og nye måder at tænke på. Jeg tror, at det kræver, at vi tør løsne grebet og bevare tillid til de lokale løsninger.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].